Er lykken store huse, ferierejser, røde bøffer og firhjulstrækker i carporten?
Eller kan mindre forbrug være en vej til større frihed og menneskelig trivsel?
Toke Haunstrup har for nyligt udgivet bogen "Nok - fra overflod til trivsel", som tager udgangspunkt i historier fra en cykeltur tværs over Danmark. Undervejs besøgte han folk, der havde prioriteret livskvalitet over højt forbrug.
Gennem de personlige fortællinger fra turen, undersøger Toke i foredraget, hvad det gode liv er, og hvordan vi skaber et samfund, hvor vi kan leve godt uden at gå på kompromis med miljø og klima.
I fremtiden er det nødvendigt at skelne mellem det gode livs grundlæggende behov og forbruget og reklamernes skabte begær efter mere af alt.
Tilstrækkelighed er vejen til en ny form for rigdom, som måles i tid, mening og fællesskaber.
En fremtid, hvor livet i de lokale samfund kommer til at spille en vigtig rolle.
Biografi:
Toke Haunstrup er forsker ved Aalborg Universitet, hvor han gennem en lang årrække har studeret forbrug, hverdagsliv og grøn omstilling.

Dørene til Pakhus1 åbnes 18.30